Kun 5-stjernede anmeldelser på Trustpilot, Google og Facebook
Custom-designede hjemmesider, som forener design, strategi og funktionalitet
Få en hjemmeside, der leverer det, din forretning har brug for – hvad enten målet er at få kvalificerede leads, øge salget eller styrke dit brand.
Webdesign for dig, der vil mere
I en verden, hvor det digitale landskab er mættet med ensformige designs, forudsigeligt indhold og et konstant medietryk er det blevet vigtigere end nogensinde at skille sig ud. Jeg udvikler hjemmesider, hvor både funktionalitet, design og indhold har din målgruppe i centrum, så dine besøgende konverteres til kunder.
Lad din hjemmeside blive din stærkeste allierede, når det kommer til at skabe salg
En god hjemmeside fortæller besøgende om dine services, og præsenterer dig som en mulig løsning. En strategisk og salgsoprienteret hjemmeside fortæller derimod besøgende, hvorfor de skal vælge lige præcis dig, ved at positionere dig som den bedste løsning.
En hjemmeside, der sælger, er nemlig mere end blot et fancy design, fikse teknikaliteter og æstetiske billeder. Alle aspekter skal optimeres i en løsning, som båder fanger din målgruppes opmærksomhed, skaber positive oplevelser og forvandler besøgende til kunder.
Vil du have en hjemmeside, som både fanger og sælger? Hos mig får du en helhedsorienteret løsning, der – helt fleksibelt efter dit behov – involverer både design, teknisk opsætning, tekstforfatning og hvad du ellers måtte have brug for.
Hvad kan du forvente af mig som din samarbejdspartner?
Er du træt af samarbejdspartnere og bureauer, der lover mere, end de kan levere? Du er ikke alene – mange har oplevet frustrationen ved halvfærdige løsninger og uindfriede løfter. Når du vælger mig som din faste webdesigner, får du en partner, der er lige så engageret i din succes, som du selv er.
Jeg går i dybden med dine mål, arbejder struktureret på at opnå konkrete resultater og sikrer, at din digitale tilstedeværelse altid er skarp og professionel.
Kun én kontaktperson
Slip for bureau-ræset, hvor du først skal igennem sælgeren, så projektlederen og til sidst udvikleren. Hos mig taler du altid direkte med én person – mig – som kender både din forretning og din hjemmeside.
Design der konverterer
Med mange års erfaring og en baggrund som digital konceptudvikler ved jeg, hvad der kræves for at skabe en hjemmeside, der ikke bare tiltrækker besøgende, men også konverterer dem til kunder.
En løsning bygget til vækst
Når din virksomhed vækster, skal din hjemmeside naturligvis kunne følge med. Jeg udvikler løsninger, der er nemme at skalere og bygge videre på.
Ingen lange bindinger
Jeg behøver ikke at binde mine kunder på hænder og fødder – jeg tror på, at god service taler for sig selv. Derfor har jeg ingen lange bindingsperioder eller andet med småt.
En 100% køreklar løsning
Slip for teknisk bøvl – få en 100 % køreklar løsning, der er grundigt testet og koblet på dit eget domæne – klar til at tage imod besøgende.
Oplæring og support
Jeg sørger selvfølgelig for oplæring, så du og dine kollegaer hurtigt bliver fortrolige med den nye hjemmeside. Herudover får i 14-dages fri e-mail support.
Mere end et webbureau – en samarbejdspartner der designer, udvikler og skaber vækst sammen med dig
At kalde det et webbureau er måske at strække begrebet en anelse. Jeg plejer at introducere mig som freelance webdesigner, selvom jeg i virkeligheden kan det samme som et bureau.
Skulle en opgave kræve ekstra hænder eller specialviden, har jeg et stærkt netværk af dygtige og pålidelige samarbejdspartnere, som jeg – helt fleksibelt og efter behov – kan inddrage. Mit netværk består af professionelle, jeg både kender og har tillid til – fra skarpe tekstforfattere og kreative fotografer til erfarne oversættere og strategiske marketingeksperter. Kort sagt: alle de kompetencer, der skal til for at løfte dit projekt til næste niveau.
Hør hvad mine kunder syntes
Jeg har hjulpet mere end +100 virksomheder og har kun 5-stjernede anmeldelser på Trustpilot, Facebook og Google.
Charlotte Olsson
Indehaver, HEJ-plakat
“Mette har lavet webshop til HEJ-plakat og det har været en super oplevelse hele vejen igennem. Mette er hurtig, venlig og effektiv. Hun er vidende både mht. til design og opsætning af shop, og håndtering af SEO. Mette har fået os godt i gang og jeg kan varmt anbefale hende.”
Anne Lyhne Bessman
Indehaver, GrønHund
“Kæmpe anbefaling herfra!!!
Vi er så glade for at have valgt Mette og føler hun er en del af teamet. Hun har både hjulpet os med opsætningen af vores webshop og designet vores logo og vare labels. Top professionel og dygtig. Lytter til vores ønsker, men kommer også selv med gode indspark. Hurtig og super service minded betjening.”
Søren Kim Larsen
Indehaver, OrangeFitness
“Efter et mislykket forsøg med et stort bureau henvendte vi os til Mette. Her fik vi ikke alene en ny hjemmeside som var lysår bedre, men også hurtig og engageret super service men een dedikeret Mette på opgaven. Vi er SÅ glade for den nye hjemmeside. Det bedste vi har gjort for vort firma.”
Sådan skaber dit website resultater
Min tilgang er personlig, og min proces er gennemtestet. Derfor tør jeg love dig glade kunder og en æstetisk hjemmeside, som fremmer din online tilstedeværelse og engagerer din målgruppe.
Nøglen er i det grundige forarbejde, hvor vi sparrer, og hvor jeg lærer dig, din virksomhed og din målgruppe at kende. I denne proces kommer jeg helt ind til dit brands forretningsmæssige DNA. Her definerer vi de værdier, der adskiller dig fra branchens øvrige spillere. Værdierne kommunikeres gennem strategisk design og velovervejet indhold, så vi rammer din målgruppe præcis på den måde og det sted, hvor det er vigtigt for dem.
Med andre ord: Jeg skaber de optimale rammer for at opnå de resultater, du ønsker – uanset om målet er flere bookinger i kalenderen, flere gennemførte ordrer eller noget helt tredje.
Vigtigheden af en professionel hjemmeside
… En professionel hjemmeside er ikke en udgift, men en investering i din virksomheds fremtid.
De uundgåelige fakta
75 % af forbrugerne indrømmer at de vurderer en virksomheds troværdighed ud fra deres hjemmeside. Hvis din hjemmeside virker uprofessionel eller forældet, risikerer du at miste kunderne, inden de overhovedet har kontaktet dig.
Ca. 85 % af forbrugerne laver online research, før de foretager et køb - uanset om købet sker online eller fysisk. Hvis ikke du er synlig online, kan du være sikker på, at dine konkurrenter er.
Din målgruppe leder allerede efter det, du tilbyder, men de er kræsne og utålmodige. Hvis du ikke formår at skille dig ud og levere den information, de har brug for, bliver du hurtigt valgt fra.
Dit svar på udfordringen
Du forstår vigtigheden af en effektiv hjemmeside med et brugervenligt og handlingsorienteret design. Du ved, at det handler om at give dine kunder en kompromisløs oplevelse fra start til slut, så de vælger dig – igen og igen.
Du ved at din hjemmeside er omdrejningspunktet for, at forbedre din synlighed online - og dermed sandsynligheden for at blive opdaget af personer, der er på udkig efter de produkter eller ydelser du tilbyder.
Du ønsker at få mest muligt ud af trafikken på din hjemmeside og ved, at nøglen ligger i en kombination af design, brugervenlighed og indhold.
Sådan er processen
Vil du opleve værdien af en professionel hjemmeside? Lad os tage en snak om hvordan vi kan styrke din online tilstedeværelse.
Et uforpligtende intromøde
Vi begynder altid med en snak om din virksomheds mål og udfordringer. Her får du professionel sparring, dyb indsigt og mine bedste anbefalinger til en løsning, der skaber mærkbare resultater for din forretning. Jeg siger kun ja tak til opgaven, hvis jeg tror på, at jeg er den helt rigtige til at løse den. Mødet er naturligvis uforpligtende og gratis.
Strategi, projektforslag og oplæg
Din hjemmeside skal både afspejle hvor din virksomhed er i dag, samt dine fremtidige ambitioner. I fællesskab formulerer vi en målrettet plan for hvilke features du har brug for. Du modtager et detaljeret oplæg med en plan for scope, forventet tidsplan og en fast pris – alt sammen uden omkostninger for dig. Jeg har så stor tiltro til mine løsninger, at jeg gerne investerer tid og kræfter i et grundigt forarbejde, før du betaler en eneste krone.
Design og levering
Jeg kommer med et udkast til din nye hjemmeside, som du kan gennemgå og teste fra din egen computer. Jeg retter til i designet, efter dine ønsker og jeg stopper ikke før du er 100% tilfreds med resultatet. Når du er glad og tilfreds, flytter jeg hjemmesiden over på dit eget domæne, og heller ikke her slipper jeg dig. Du får nemlig 14-dages fri support, på mail og SMS, så du og dine kollegaer kan blive fortrolige med den nye hjemmeside.
FAQ
Hvad er produktionstiden?
Den præcise leveringstid afhænger af min kalender på det givne tidspunkt, men som udgangspunkt vil din hjemmeside være færdig inden for 2-4 uger. Har du brug for hurtigere levering, kan dette som regel også lade sig gøre.
Hvilken platform bliver min hjemmeside sat op på?
Jeg bruger altid WordPress kombineret med Elementor Pro.
Kan jeg og mine kollegaer selv lære at opdatere hjemmesiden?
Du og dine kollegaer kan let lære, at lave helt basale opdateringer, som ændringer i tekster og billeder, eller at oprette nye blogindlæg. Jeg laver personlige videoguides, hvor jeg step-for-step viser hvordan i gør. Har i brug for mere dybdegående undervisning i andre ændringer, finder vi selvfølgelig også ud af det.
Hvordan kan jeg sikre, at der er styr på sikkerheden?
Softwareudviklere kæmper konstant mod hackere, der hele tiden leder efter sårbarheder at udnytte. Som verdens mest anvendte platform til hjemmesider tiltrækker WordPress naturligt nok også opmærksomhed fra disse hackerrobotter – hvilket betyder, at din hjemmeside kan komme i deres søgelys. Netop derfor er det afgørende at holde din hjemmesides software sikker og opdateret. Ved jævnligt at opdatere WordPress og alle tilhørende plugins til de nyeste versioner, beskytter du din hjemmeside og reducerer risikoen for angreb markant. Læs mere om mine sikkerheds- og vedligeholdelsesløsninger her.
Har du spørgsmål?
Har du spørgsmål, så kontakt mig endelig på 60194054 eller hej@mettegier.dk
Kun 5-stjernede anmeldelser på Trustpilot, Google og Facebook
Er du klar til at mærke forskellen med en professionel hjemmeside?
Stå stærkere med en samarbejdspartner, der er lige så engageret i din succes som dig selv. Book tid til en uforpligtende snak med det samme.